Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Friedrich Hollaender

Oprindelig forfatter keuner Seneste forfatter Redaktionen

Friedrich Hollaender, am. Frederick Hollander, 1896-1976, tysk komponist, pianist og sangskriver. Friedrich Hollaender, der fra 1913 var elev af Engelbert Humperdinck og havde seriøse ambitioner, blev efter 1. Verdenskrig inddraget i Berlins kabaretliv som musikalsk leder af Max Reinhardts Schall und Rauch 1919-20, hvor han bl.a. skrev musik til digte af Kurt Tucholsky (Rote Melodie, 1920).

1922 var han tilknyttet Trude Hesterbergs (1892-1967) Wilde Bühne. Til sin daværende hustru, Blandine Ebinger (1899-1993), skrev han tekst og musik til en sangcyklus på berlinerdialekt, Lieder eines armen Mädchens (1921-24). Fra 1927 var han pianist i Berlins mest populære jazz- og showband Weintraubs Syncopators, som ofte akkompagnerede tidens førende solister på scene og grammofonplader.

Friedrich Hollaender var etableret som komponist for kabaret, revy og teater, da han af Josef von Sternberg blev engageret til at skrive sangene til tonefilmen Der blaue Engel (Den Blå Engel, 1930), som ubesværet tog form, endnu inden Marlene Dietrich kom ind i billedet.

Annonce

Sangen Ich bin von Kopf bis Fuss auf Liebe eingestellt blev Dietrichs kendingsmelodi og med sin melodiøse hårdtkogthed repræsentativ for Weimarrepublikkens Berlin på linje med Bertolt Brechts og Kurt Weills songs fra Die Dreigroschenoper. Da den samtidig (som Falling in Love Again) blev indsunget på engelsk af Dietrich, blev den et effektivt visitkort, da Hollaender fra 1934 via Paris gik i eksil i Hollywood.

Friedrich Hollaender skrev et utal af filmpartiturer bl.a. for Ernst Lubitsch og Billy Wilder og flere filmsange, fortsat især til Marlene Dietrich med The Boys in the Backroom (1939) blandt de mest vellykkede. Han havde stadig væsentlige opgaver i Hollywood, bl.a. Billy Wilders Sabrina (1954), da han i 1955 besluttede at vende tilbage til Tyskland, hvor han bosatte sig i München.

Det lykkedes ham ikke at finde fodfæste i den vesttyske underholdningsindustri, kun en enkelt film blev det til, Kurt Hoffmanns Das Spukschloss im Spessart (1960, Spøg til side, det spøger). I sin galgenhumoristiske berlinerkomedie One, Two, Three (1961, En, to, tre og et lillebitte hop) gav Billy Wilder vennen Friedrich Hollaender en cameo-rolle som livstræt østberlinsk dirigent, der fremfører traveren Yes, We Have No Bananas, et kærligt-indforstået skulderklap.

Selv om Marlene Dietrich sad tungt på Falling in Love Again alle sine aktive år, er den blevet genindspillet af utallige andre, især kvinder, bl.a. Billie Holiday (1940), Doris Day (1961), Marianne Faithfull (1997) og Christina Aguilera (2008).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Christian Nørregaard: Friedrich Hollaender i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270672