Frank Bridge, 1879-1941, engelsk komponist, bratschist og dirigent. I sine ungdomsværker var Frank Bridge præget af sin lærer Charles Stanfords engelske konservatisme.
Efter 1. Verdenskrig orienterede han sig mod de radikale tendenser på kontinentet, særlig hos Alban Berg.
Netop i kraft af sin internationale orientering blev Frank Bridge en meget betydningsfuld lærer for den unge Benjamin Britten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.