Faktaboks

Umberto Giordano
Født
1867
Død
1948

Umberto Giordano, 1867-1948, italiensk komponist. Umberto Giordano debuterede som operakomponist med Mala vita (1892), et typisk eksempel på verismen (jf. Pietro Mascagnis Cavalleria rusticana, 1889), og komponerede indtil 1929 en halv snes operaer, der er præget af et sikkert dramatisk greb og en iørefaldende melodik.

Mest kendt er Andrea Chénier (1896), Fedora (1898) og Madame Sans-Gêne (1915).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig