Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mikhail Glinka

Oprindelig forfatter JOE Seneste forfatter Redaktionen

Mikhail Glinka fik stor betydning for senere russiske operaer. Kroningsscenen i Mussorgskijs Boris Godunov er formet direkte efter slutscenen i Glinkas opera Livet for Tsaren, og væsentlige afsnit af Borodins Fyrst Igor er præget af hans heroiske stil. Portrætfoto fra 1852.

Mikhail Glinka fik stor betydning for senere russiske operaer. Kroningsscenen i Mussorgskijs Boris Godunov er formet direkte efter slutscenen i Glinkas opera Livet for Tsaren, og væsentlige afsnit af Borodins Fyrst Igor er præget af hans heroiske stil. Portrætfoto fra 1852.

Mikhail Glinka, 1804-1857, russisk komponist. Efter spredte studier i Sankt Petersborg rejste Mikhail Glinka i 1830 til Italien, hvor han især blev inspireret af Vincenzo Bellinis og Donizettis operakunst.

1833-34 modtog han i Berlin sin eneste systematiske kompositionsundervisning hos Siegfried Dehn (1799-1858). Kort efter hjemkomsten til Rusland gik han i gang med at komponere operaen Livet for Tsaren (i sovjettiden opført med ændret libretto under titlen Ivan Susanin), hvis strålende premiere i 1836 fastslog Glinkas position som Ruslands førende komponist.

Glinka blev straks ansat som dirigent for Det Kejserlige Kapel og gik i gang med sin næste opera, Ruslan og Ljudmila (efter Aleksandr Pusjkins digt), som dog pga. sin åbenlyse dramatiske svaghed fik en kølig modtagelse ved premieren i 1842, men hvis ouverture i dag er hans internationalt mest kendte enkeltkomposition.

Annonce

I 1844 rejste Glinka til Paris, hvor han blev hyldet af Hector Berlioz, og derfra videre til Spanien, hvis folkemusik behandles virtuost i de to Spanske ouverturer for orkester. I 1847 vendte han hjem, men foretog i sine sidste år lange rejser i Vesteuropa. I Polen komponerede han orkesterværket Kamarinskaja (1848), som senere vakte Tjajkovskijs udelte beundring. I 1856 rejste han til Berlin for at studere kontrapunkt, og her døde han året efter.

Mikhail Glinkas hædersnavn "den russiske musiks fader" er fuldt fortjent. Trods de stærke impulser, han modtog på sine rejser, lykkedes det ham at dæmme op for den altdominerende vestlige indflydelse på russisk musik, og ved sin utrættelige kamp for at skabe et musikalsk sprog, som var i overensstemmelse med hjemlandets folkemusik, blev han et ideal for alle senere russiske komponister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Østergaard: Mikhail Glinka i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84412