Faktaboks

Jules Massenet

Jules Émile Frédéric Massenet

Født
12. maj 1842
Død
13. august 1912

Jules Massenet. Udateret fotografi.

.

Jules Massenet var en fransk komponist. Han blev uddannet på Pariserkonservatoriet, hvor han fra 1878 var professor. Jules Massenet skrev orkester- og kormusik, men er mest kendt for sine operaer. Præget af bl.a. Charles Gounod viser de indsigt i personernes psyke og ægte sans for disponering af stoffet. Det religiøse, ofte kombineret med det erotiske, spiller en stor rolle i hans værker, angiveligt for at behage det franske borgerskab.

Hans kendteste operaer, Manon (1884) og Werther (1892, efter Johann Wolfgang Goethe), opføres stadig, og siden 1980'erne spores en fornyet interesse for hans øvrige værker, bl.a. Le roi de Lahore (1877) og Thaïs (1894).

Jules Massenets musik rummer fransk sødme, sentimentalitet, klangligt raffinement og en frasering, der følger sprogrytmen, hvilket påvirkede italieneren Giacomo Puccini og næsten alle senere franske komponister.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig