Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gioacchino Rossini

Oprindelig forfatter GBu Seneste forfatter Redaktionen

Gioacchino Rossini.  Fotografi fra 1860'erne.

Gioacchino Rossini. Fotografi fra 1860'erne.

Gioacchino Rossini, Gioachino Rossini, 1792-1868, italiensk komponist. Som søn af en hornist og en sangerinde fik han tidligt en musikalsk uddannelse i fødebyen Pesaro og i Bologna, hvor han skrev sin første opera som 16-årig.

Gioacchino Rossinis tidligste værker var succesrige buffooperaer, men kendt blev han først med den heroiske Tancredi, den komiske L'Italiana in Algeri (Italienerinden i Algier, begge 1813) og især med Il barbiere di Siviglia (Barberen i Sevilla, 1816), hans mest berømte værk, der med sin fine persontegning og livlige, veldisponerede handling er en af historiens bedste buffooperaer. Senere kom den alvorlige Otello(1816), fulgt af de halvt komiske, halvt alvorlige La Cenerentola (Askepot) og La gazza ladra (Den tyvagtige skade, begge 1817).

Et vendepunkt i Rossinis liv var ansættelsen ved operaen i Napoli (1815-22), hvor hans musik udviklede sig i en mere romantisk retning. Med udbygning af arier, ensembler og kor til store musikalske forløb med rigere harmonik og instrumentation bragte den nyt liv i den stagnerende opera seria i værker som Mosè in Egitto (Moses i Egypten, 1818) og Semiramide (1823).

Annonce

I 1824 bosatte han sig i Paris, og dermed indledtes en glansperiode, hvor hele Europa blev grebet af en sand Rossinifeber, som satte sig spor hos mange komponister, fx Franz Schubert. I Paris skrev han en opéra-comique, Le Comte Ory (1828), og en grand opéra, Guillaume Tell (Wilhelm Tell, 1829), der begge fik indflydelse på disse genrers fortsatte udvikling i Frankrig.

På toppen af sin berømmelse holdt Rossini op med at komponere operaer, en af musikhistoriens gåder, som overanstrengelse, sygdom og depressioner, især under hans ophold i Bologna 1836-55, måske kan forklare. Han endte sit liv i Paris, hvor han med fornyet livsmod komponerede en række charmerende solosange og klaverstykker, der sammen med Stabat Mater (1832-41) og Petite messe solennelle (1863-67) er den eneste musik fra anden halvdel af hans liv.

Gioacchino Rossini blev især kendt for sine komiske operaer, men fik størst historisk betydning som komponist af opera seria. Ofte blandes elementer fra begge genrer med iørefaldende melodier, en elektrificerende rytme i orkesteret med stadige gentagelser af små motiver og med det karakteristiske crescendo i ouverturerne og i de store finaler.

I sin hektiske karriere skrev Gioacchino Rossini megen rutinepræget musik og genanvendte af tidsnød mange numre fra ældre operaer, men han var også nyskabende og var den største og mest indflydelsesrige operakomponist i første halvdel af 1800-tallet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Busk: Gioacchino Rossini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152770