Faktaboks

Friedrich von Flotow
Født
1812
Død
1883

Friedrich von Flotow, 1812-1883, tysk komponist. Friedrich von Flotow studerede 1828-30 komposition hos Antonín Reicha i Paris. Her modtog han varige indtryk fra fransk opera og vendte senere tilbage til byen, hvor flere af hans operaer opførtes.

Fransk opéra comique, tysk syngespil og italiensk bel canto forenes i Friedrich von Flotows værker, hvoraf Martha (Wien, 1847) har holdt sig på repertoiret.

Heri forekommer arien Letzte Rose efter den irske sang The Last Rose of Summer (med tekst af Thomas Moore og melodi af John Stevenson), som Friedrich Kuhlau allerede i 1830 havde skrevet variationer over for fløjte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig