Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Franz Adolf Berwald

Oprindelig forfatter GBu Seneste forfatter Redaktionen

Franz Adolf Berwald, 1796-1868, svensk komponist, den største personlighed i 1800-tallets musikliv i Sverige. Franz Adolf Berwald nedstammede fra en musikerslægt og var førsteviolinist i hofkapellet 1812-28. Fra disse år stammer hans første værker: orkester- og kammermusik, bl.a. en septet og operaen Gustaf Wasa.

1828-41 var han i Berlin, hvor han planlagde forskellige operaer og levede af at drive et ortopædisk institut. 1841-42 var produktive og succesrige år i Wien: symfoniske digtninge, den første symfoni (Sinfonie sérieuse) og operaen Estrella de Soria.

Hjemkommet til Stockholm komponerede han Sinfonie capricieuse (1842), Sinfonie singulière og den 4. symfoni (oprindeligt Sinfonie naïve, begge 1845). Fra 1846 var han i Paris, Wien og Salzburg og vendte 1849 definitivt tilbage til Stockholm, hvor han i 1850'erne skrev det meste af sin kammermusik: fire klavertrioer, to klaverkvintetter og to (af tre) strygekvartetter.

Annonce

Berwald blev forbigået ved ansættelser inden for musikken og var nødt til at leve af praktiske erhverv som bestyrer af glas-, sav- og teglværker og som journalist. Først efter opførelsen af Estrella de Soria 1862 og efter at have komponeret sin anden store opera, Drottningen av Golconda 1864, fik han året før sin død et professorat ved Akademiet.

Værker i udvalg

Operaer:

  • Gustaf Wasa, 1827, tabt.
  • Ein ländlisches Verlobungsfest in Schweden ("nationelles Tongemälde"), Wien 1847
  • Estrella de Soria, 1841, 1848, Stockholm 1862
  • Drottningen av Golconda 1864-65, Stockholm 1868

Øvrige vokalværker:

  • Serenade for tenor, klarinet, horn, bratsch, cello, kontrabas, klaver, 1825
  • Diverse lejlighedskantater og sange

Orkesterværker:

  • Symfoni A-dur, 1820-21 (kun manuskriptfragment af 1. sats bevaret)
  • Sinfonie sérieuse g-mol (nr. 1), 1842
  • Sinfonie capricieuse D-dur (nr. 2), 1842
  • Sinfonie singulière C-dur (nr. 3), 1845
  • Symfoni Es-dur (nr. 4), 1845
  • Violinkoncert cis-mol, 1820
  • Klaverkoncert D-dur, 1855
  • Elfenspiel, 1841
  • Ernste und heitere Grillen, 1842
  • Erinnerung an die norwegischen Alpen, 1842
  • Bayaderen-Fest, 1842
  • Wettlauf, 1842

Kammermusikværker:

  • Duoer for violin og klaver D-dur, 1857-60, og for cello og klaver B-dur, 1858
  • Klavertrioer C-dur, 1845, Es-dur (nr. 1), 1849, f-mol (nr. 2), 1851, d-mol (nr. 3), 1851, C-dur (nr. 4), udg. 1896
  • Strygekvartetter g-mol, 1818, a-mol, 1849, Es-dur, 1849
  • Kvartet for klaver, klarinet, horn, fagot Es-dur, 1819
  • Klaverkvintetter c-mol, 1853, A-dur (tilegnet Franz Liszt), 1850-57
  • Septet for klarinet, horn, fagot, violin, bratsch, cello og kontrabas B-dur, 1828
  • Desuden enkelte klaverværker og En landlig bröllopsfest for orgel eller firehændigt klaver, 1844.

Franz Adolf Berwalds musik, der har rod i klassikken, blev med sine individuelle, dristige og aparte træk slet ikke forstået i samtiden.

I hans betydeligste værker (de symfoniske digtninge, de fire symfonier og kammermusikken) høres klarest hans personlige træk: sekvenseringsteknikken med gentagelse af korte, rytmisk ensdannede motiver, ofte iblandet hans "vrængende" udbrud på to eller flere toner i en instrumentgruppe, uventede akkordforbindelser og inkorporeringen af scherzoen i den langsomme sats. I sin antiromantiske, men dog udtryksfulde stil adskiller hans musik sig markant fra samtidens.

Berwald var en enegænger, der ikke dannede skole og først blev rigtig værdsat hundrede år efter sin død.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Busk: Franz Adolf Berwald i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46289