• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frédéric Chopin

Oprindelig forfatter JOE Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4874/=ud_a_113815.mp3?revision=1

Frédéric Chopin som 17-årig. Maleri udført af Ambroży Miroszewski.

Frédéric Chopin som 17-årig. Maleri udført af Ambroży Miroszewski.

Frédéric Chopin, 1.3.1810-17.10.1849, polsk komponist. Faderen var fransk, men udvandrede som 16-årig til Polen, hvor han virkede som fransklærer.

Frédéric Chopin gav sin første offentlige koncert som 8-årig, og som privat elev af direktøren for konservatoriet i Warszawa, Joseph Elsner (1769-1854), fik han i 15-års-alderen udgivet sit opus 1, Rondo i c-mol.

Efter tre års studier ved konservatoriet fulgte to succesrige koncerter i Wien, hvor man især berømmede det improvisationstalent, Chopin livet igennem begejstrede sine tilhørere med. Ved en koncert i Warszawa i marts 1830 spillede han sin Klaverkoncert i f-mol og Fantasi over polske melodier og blev hyldet, ikke mindst for den fantasifulde udnyttelse af polske rytmer og melodier — man så i ham en kommende stor national komponist.

Annonce

Men efter en koncert i oktober 1830, hvor han uropførte sin Klaverkoncert i e-mol, drog han ud på en længere koncertturné for aldrig mere at vende tilbage til sit fædreland.

Værker i udvalg

Klaver solo

  • Ballade nr. 1 g-mol op. 23, 1831-35; nr. 2 F-dur op. 38, 1836-39; nr. 3 As-dur op. 47, 1840-41; nr. 4 f-mol op. 52, 1842
  • Barcarolle Fis-dur op. 60, 1845-46
  • Berceuse Des-dur op. 57, 1843-44
  • Bolero C-dur op. 19, 1833
  • 12 etuder op. 10, 1829-32, 12 etuder op. 25, 1832-36, Trois nouvelles études, 1839
  • Fantasi f-mol op. 49, 1841
  • Fantaisie-Impromptu cis-mol op. 66, 1835
  • Impromptu nr. 1 As-dur op. 29, 1837; nr. 2 Fis-dur op. 36, 1839; nr. 3 Ges-dur op. 51, 1842
  • 58 mazurkaer, 1827-49
  • 21 nocturner, 1827-46
  • 16 polonæser, heriblandt A-dur op. 40 nr. 1, 1838 og As-dur op. 53, 1842
  • 24 præludier op. 28, 1836-39, præludium cis-mol op. 45, 1841
  • Rondo c-mol op. 1, 1825; Rondo à la Mazur F-dur op. 5, 1826; Rondo C-dur, 1828 (udg. 1855 for to klaverer, op. 73); Introduktion og rondo Es-dur op. 16, 1832
  • Scherzo nr. 1 h-mol op. 20, 1831-32; nr. 2 b-mol op. 31, 1837; nr. 3 cis-mol op. 39, 1839; nr. 4 E-dur op. 54, 1842
  • Sonate nr. 1 c-mol op. 4, 1828; nr. 2 b-mol op. 35, 1839 (3. sats, Sørgemarch, komponeret 1837); nr. 3 h-mol op. 58, 1844
  • Tarantelle As-dur op. 43, 1841
  • 19 valse, 1827-47, heriblandt Minutvalsen Des-dur op. 64 nr. 1

Andre værker

  • Andante spianato og Polonaise Es-dur for klaver og orkester op. 22, 1830-31
  • Cellosonate g-mol op. 65, 1845-46
  • Klaverkoncert nr. 1 e-mol op. 11, 1830; nr. 2 f-mol op. 21, 1829-30
  • Klavertrio g-mol op. 8, 1828-29
  • 17 polske sange op. 74, 1829-47
  • Variationer over Là ci darem la mano fra Mozarts Don Giovanni for klaver og orkester op. 2, 1827-28

I Wien gav Frédéric Chopin to koncerter, som denne gang blev modtaget med ligegyldighed, men han gjorde frugtbare musikalske studier. En rejse til Italien blev opgivet på grund af de urolige politiske forhold, og i september 1831 ankom Chopin til Paris, hvor han boede resten af sit liv.

Hans første koncert, 26. februar 1832, var en overvældende succes, og han fik adgang til de fornemste kredse, hvis medlemmer søgte ham i stort tal som den mest fashionable klaverlærer i Paris. Indtægterne herfra og senere fra hans kompositioner satte ham i stand til at unddrage sig den offentlige koncertvirksomhed, som bød ham imod både af temperaments- og helbredsmæssige grunde. Den yngste af hans tre søstre døde af tuberkulose som 14-årig, og mod denne sygdom kæmpede Chopin selv hele livet.

Af afgørende betydning blev mødet med forfatterinden George Sand. Efter et mislykket ophold sammen med hende på Mallorca i vinteren 1838-39, hvor det dog lykkedes ham at fuldende sine 24 præludier op. 28, tilbragte han de følgende somre på hendes gods i Nohant, og her, fjernt fra storbyens hektiske selskabelighed, komponerede han nogle af sine betydeligste værker, bl.a. de to store sonater i b-mol og h-mol, Polonaise i As-dur og Ballade i f-mol. Efter bruddet med George Sand i 1847 forværredes Chopins helbred hastigt, og han mistede fuldstændig lysten til at komponere.

Februarrevolutionen i 1848 betød en brat afslutning på hans karriere som klaverlærer, og han så sig nødsaget til at foretage en koncertrejse til England og Skotland, inviteret af sin hengivne og velhavende skotske elev Jane Stirling (1804-1859). Opholdet varede syv måneder og afsluttedes i London, hvor han den 16. november 1848 medvirkede ved et velgørenhedsbal til fordel for polske flygtninge. Det blev Chopins sidste offentlige koncert. Han vendte tilbage til Paris, men var ikke længere i stand til hverken at komponere eller undervise.

Ingen af musikhistoriens talrige komponerende pianister har dyrket klaveret så eksklusivt som Frédéric Chopin. Hans personlige, uforvekslelige særpræg røber sig allerede i ungdomsværkerne i de klassiske former (koncerter, variationer, rondo, sonate, trio), men udvikledes videre og nuanceredes uophørligt i Parisårene.

Den polske folklore kommer ikke blot til udtryk i mazurkaer og polonæser, men præger hans melodiske, rytmiske og tonale sprog overhovedet, og herigennem fik han afgørende betydning for de nationale skoler i 1800-t., ligesom alle senere klaverkomponister står i gæld til ham.

Som den første overførte han den digteriske ballade til klaveret, men han var modstander af den romantiske tendens til at knytte litterære eller maleriske forestillinger til musikken. Han beundrede Johann Sebastian Bach og Wolfgang Amadeus Mozart og lod sin overdådigt rige poetiske musikalitet komme til udtryk i værker med neutrale titler: præludier, scherzoer, impromptuer, nocturner, valse, etuder osv.

Frédéric Chopins uforlignelige improvisationskunst fornemmes overalt i hans kompositioner som en evig søgen efter at variere og forfine det musikalske stof, men altid inden for en perfekt afbalanceret form.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Østergaard: Frédéric Chopin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56673