Felix Mendelssohn-Bartholdy

Faktaboks

Felix Mendelssohn-Bartholdy

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy

Født
3. februar 1809, Hamburg, Tyskland
Død
4. november 1847, Leipzig, Tyskland

Felix Mendelssohn-Bartholdy. Samtidigt maleri.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Akvarellen fra Durham med den højt beliggende romanske domkirke er malet af komponisten Felix Mendelssohn-Bartholdy i 1829. Mendelssohn, der som barn fik undervisning i bl.a. landskabsmaleri, rejste første gang til England i foråret 1829 for i London at dirigere sin symfoni i c-mol; sommeren samme år besøgte han også Nordengland, Skotland og Hebriderne. Mendelssohn-Archiv, Staatsbibliothek, Berlin.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Felix Mendelssohn-Bartholdy var en tysk komponist, som var romantikkens mest udtalte klassisk orienterede komponist.

Han blev født i Hamburg som søn af en jødisk bankier, hvis far var filosoffen Moses Mendelssohn. I 1811 flyttede familien til Berlin, hvor Felix blev undervist af bl.a. Carl Friedrich Zelter, der var leder af Sing-Akademie zu Berlin. I 1816 blev Mendelssohn og hans tre søskende døbt, og i denne forbindelse blev navnet Bartholdy føjet til.

Under påvirkning af en række kulturpersonligheder, som jævnlig besøgte hjemmet, udviklede Mendelssohns talenter sig hastigt. Som 16-årig komponerede han oktetten for strygere opus 20, hvis scherzo er inspireret af Walpurgisnachtscenen i Johann Wolfgang Goethes Faust, og året efter skrev han et af romantikkens mest fuldendte værker, ouverturen til William Shakespeares skuespil En Skærsommernatsdrøm.

Trods udtalt anerkendelse af hans overbevisende musikalske evner fra Pariserkonservatoriets direktør, Luigi Cherubini, var faderen forbeholden over for en egentlig musikerkarriere, men han blev overbevist, da Mendelssohn i 1829 ledede en opførelse af Johann Sebastian Bachs Matthæuspassion, den første siden Bachs død i 1750 og et af de vigtigste bidrag til 1800-tallets Bach-renæssance.

Herefter fulgte en dannelsesrejse, først til England og Skotland, hvor han blev inspireret til Den Skotske Symfoni og koncertouverturen Hebriderne, senere bl.a. til Italien, hvor han blev tilskyndet til at skrive Den Italienske Symfoni.

Værker i udvalg

Orkesterværker:

  • 5 symfonier, heriblandt
  • nr. 2 Lobgesang, 1840
  • nr. 3 Den Skotske, 1842
  • nr. 4 Den Italienske, 1833
  • nr. 5 Reformationssymfonien, 1832
  • 7 ouverturer, heriblandt
  • En Skærsommernatsdrøm, 1826
  • Meeresstille und Glückliche Fahrt (efter Goethe), 1828 og
  • Hebriderne ("Fingals Hule"), 1830/1832
  • Klaverkoncert nr. 1, 1831 og nr. 2, 1837
  • Violinkoncert, 1844
  • Scenemusik til En Skærsommernatsdrøm, 1842

Kammermusik:

  • 3 klaverkvartetter, 1822, 1823, 1825
  • 2 klavertrioer, 1839, 1845
  • 6 strygekvartetter, 1827, 1829, 1838, 1847
  • 2 cellosonater, 1838, 1843

Klavermusik:

  • Rondo capriccioso, 1824
  • ca. 50 Lieder ohne Worte, 1830-1845
  • 6 præludier og fugaer, 1832-1837
  • Variations sérieuses, 1841

Vokalmusik:

  • oratorierne Paulus, 1836 og Elias, 1846
  • kantater, korsange, solosange, duetter

Skuffet over at være blevet forbigået som Zelters efterfølger ved Sing-Akademie forlod Mendelssohn Berlin og blev ansat som musikdirektør i Düsseldorf. Med opførelser af Händeloratorier fastslog han sit ry som dirigent og bidrog selv til genren med oratoriet Paulus.

Af endnu større betydning blev hans virke som dirigent ved Gewandhauskoncerterne i Leipzig fra 1835. Under hans ledelse udvikledes orkesteret til Europas førende med regelmæssige opførelser af de store klassiske mestre, bl.a. dirigerede han uropførelsen af symfoni nr. 1 af Niels W. Gade, der indtil 1848 videreførte koncerterne efter Mendelssohns død.

I 1841 forsøgte den preussiske kong Frederik Vilhelm 4. forgæves at overtale Mendelssohn til at flytte tilbage til Berlin; et kortere ophold i byen førte dog til en række værker for scenen, først og fremmest den øvrige scenemusik til En Skærsommernatsdrøm.

I 1843 grundlagde Mendelssohn konservatoriet i Leipzig, som hurtigt opnåede internationalt ry, og hvor bl.a. Gade virkede som lærer.

I de senere år svigtede helbredet, og han måtte afgive vigtige poster. Han overvandt aldrig følgerne af søsteren Fanny Cäcilie Hensels død i maj 1847 og døde selv et halvt år senere.

Felix Mendelssohn-Bartholdys musik er kendetegnet ved en aldrig svigtende sans for klarhed og mådehold. Med sin artistisk overlegne beherskelse af form og teknik fandt han det naturligt at videreføre klassiske genrer som symfoni, koncert, kammermusik, oratorium osv. Han søgte ikke nye veje, men lod sin lyriske følsomhed komme til udtryk i et perfekt afbalanceret tonesprog. Mendelssohn er romantikkens mest udtalte klassisk orienterede komponist.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig