Faktaboks

Fanny Cäcilie Hensel
Født
14. november 1805
Død
14. maj 1847

Fanny Cäcilie Hensel, født Mendelssohn, 14.11.1805-14.5.1847, tysk pianist og komponist, søster til Felix Mendelssohn-Bartholdy.

Fanny Hensel besad rige kunstneriske evner og fik som broderen en bred kulturel uddannelse, bl.a. studerede hun klaver hos Ludwig Berger (1777-1839) og komposition hos Carl Friedrich Zelter. I 1829 ægtede hun maleren Wilhelm Hensel.

Fanny Hensel komponerede en del værker, men kun få af dem blev udgivet, enkelte under broderens navn. Hendes dagbog er blandt de vigtigste kilder til oplysninger om broderens liv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig