Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernest Chausson

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

Ernest Chausson, 1855-1899, fransk komponist. Ernest Chausson studerede jura, men blev optaget på Pariserkonservatoriet som elev af Jules Massenet, hvem han dog snart forlod til fordel for César Franck.

Gennem ham blev Ernest Chausson påvirket af Richard Wagner. Blandt hans værker er Poème for violin og orkester og hans eneste symfoni, B-dur i tre satser, de bedst kendte. Han skrev desuden en del sange og kammermusik. Han omkom under en cykeltur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Ernest Chausson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56169