Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edward Elgar

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

Edward Elgar var i mange henseender en typisk repræsentant for den victorianske tid, sådan som den kom til udtryk i bl.a. livssyn, nationalfølelse og klædedragt. Fotografi fra ca. 1904.

Edward Elgar var i mange henseender en typisk repræsentant for den victorianske tid, sådan som den kom til udtryk i bl.a. livssyn, nationalfølelse og klædedragt. Fotografi fra ca. 1904.

Edward Elgar, 2.6.1857-23.2.1934, britisk komponist. Som en af de mest betydningsfulde siden Henry Purcell (død 1695) er Edward Elgar hovedskikkelsen i den fornyelse af engelsk musik, der fandt sted omkring 1900 efter en længere nedgangsperiode.

Edward Elgar var søn af en musikhandler og organist; som dreng lærte han at spille på forskellige instrumenter, og i nogle år virkede han både som organist og som dirigent for forskellige kor og ensembler.

Ved siden af skrev han sine første værker, men skønt han med tiden helligede sig denne beskæftigelse, varede det en rum tid, før han blev anerkendt som komponist.

Gennembruddet kom i 1899 med Hans Richters opførelse af Enigma-variationerne, en serie musikalske portrætter af Elgars bekendte. Fra da af steg hans anseelse hurtigt, først på kontinentet, hvor bl.a. Hans Richter og Richard Strauss viste interesse for hans musik, siden også i England.

Annonce

I de følgende to årtier komponerede han en række af sine store værker, han blev adlet og udnævnt til æresdoktor ved en halv snes universiteter i ind- og udland. Efter 1. Verdenskrig aftog hans produktivitet mærkbart, hvad der dog ikke fik indflydelse på hans anseelse.

Værker i udvalg
  • Orkesterværker
    • Salut d'amour op. 12, 1889 (oprindeligt for klaver, 1888)
    • Chanson de matin og Chanson de nuit op. 15 nr. 1 og 2, 1901 (oprindeligt for violin og klaver)
    • Serenade e-mol for strygeorkester op. 20, 1892
    • Variationer over et originalt tema, Enigma-variationer, op. 36, 1899
    • Pomp and Circumstance-march op. 39 nr. 1 D-dur, 1901, nr. 2 a-mol, 1901, nr. 3 c-mol, 1904, nr. 4 G-dur, 1907, nr. 5 C-dur, 1930
    • Ouverture Cockaigne op. 40, 1901
    • Introduktion og Allegro for strygekvartet og strygeorkester op. 47, 1905
    • Ouverture In the South ("Alassio") op. 50, 1904
    • Symfoni nr. 1 As-dur op. 55, 1908
    • Symfoni nr. 2 Es-dur op. 63, 1911
    • Violinkoncert h-mol op. 61, 1910
    • Symfonisk studie Falstaff op. 68, 1913
    • Cellokoncert e-mol op. 85, 1919
  • Kammermusikværker
    • Violinsonate e-mol op. 82, 1917/18
    • Strygekvartet e-mol op. 83, 1918
    • Klaverkvintet a-mol op. 84, 1918
  • Vokalværker
    • The Light of Life (Lux Christi) oratorium for soli, kor og orkester op. 29, 1896
    • Scenes from the Saga of King Olaf kantate for soli, kor og orkester op. 30, 1896
    • Caractacus kantate for soli, kor og orkester op. 35, 1898
    • Sea Pictures sangcyklus for alt og orkester op. 37, 1900
    • The Dream of Gerontius oratorium for soli, kor og orkester op. 38, 1900
    • Coronation Ode for soli, kor og orkester op. 44, 1902
    • The Apostles oratorium for soli, kor og orkester op. 49, 1903
    • The Kingdom oratorium for soli, kor og orkester op. 51, 1906
    • The Music Makers ode for alt, kor og orkester op. 69, 1912

Desuden et antal mindre orkesterværker, klaverstykker, solo- og korsange.

Meningerne om Edward Elgars musik er delte. Hans melodik, der navnlig i visse instrumentalværker (fx den populære Salut d'amour) rummer en sværmerisk sødme, kan pege i retning af salonmusik.

Men heroverfor står en originalitet og en fantasi, der i forening med formsikkerhed og en udtalt sans for klangskønhed især kommer til udtryk i de store korværker som oratorierne The Dream of Gerontius (med tekst af kardinal John Henry Newman), The Apostles og The Kingdom (begge til udvalgte bibeltekster).

De to sidstnævnte værker, der musikalsk er forbundet gennem et større antal fælles ledemotiver, skulle indgå i en længe planlagt, men aldrig fuldført trilogi med urkirken som gennemgående emne.

Skønt katolik appellerede Elgar til det overvejende anglikansk sindede musikpublikum med disse og andre ikke-liturgiske værker, der bidrog til at videreføre og forny den engelske oratorietradition (Händel, Mendelssohn).

Betydelig popularitet, frem for alt i England, er blevet den første af de fem militærmarcher med titlen Pomp and Circumstance (et citat fra Shakespeares Othello) til del, især på grund af triodelens genanvendelse til ordene "Land of Hope and Glory" i slutningen af Coronation Ode.

Mens cellokoncerten for længst har indtaget sin plads i standardrepertoiret, har de to store symfonier, der røber indflydelse fra bl.a. Brahms, Bruckner og Tjajkovskij, ikke opnået samme udbredelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Edward Elgar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69924