• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arrigo Boito

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/2942/=ud_a_113806.mp3?revision=1

Arrigo Boito, egl. Enrico Giuseppe Giovanni Boito, 1842-1918, italiensk digter og komponist, der især er kendt for librettoerne til Giuseppe Verdis operaer Otello og Falstaff og til Amilcare Ponchiellis opera La Gioconda (med "Timernes dans").

På grundlag af Johann Wolfgang von Goethes Faust skrev Arrigo Boito teksten og den Wagnerinspirerede musik til operaen Mefistofele, hvis uropførelse i Milano 1868 gav anledning til optøjer, der medførte politiforbud; den reviderede version fra 1875 blev en stor succes.

Hans anden opera, den efterladte Nerone, blev fuldført af bl.a. Arturo Toscanini, der dirigerede uropførelsen i 1924.

Annonce

Til Arrigo Boitos litterære virke hører desuden den italienske oversættelse af teksterne til Ludwig van Beethovens 9. symfoni og til Richard Wagners musikdramaer Rienzi og Tristan und Isolde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Arrigo Boito i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49126