Amilcare Ponchielli var en italiensk operakomponist og underviser.
Efter operaer som I promessi sposi (1856) og I lituani (1874) slog Amilcare Ponchielli igennem med La Gioconda (1876), et uhyggeligt og spektakulært drama til tekst af Arrigo Boito; det er stadig populært, bl.a. fordi balletmusikken Timernes dans indgår.
Amilcare Ponchielli var den største italienske komponist mellem Giuseppe Verdi og den næste generation af operakomponister med bl.a. Giacomo Puccini og Pietro Mascagni, der begge var hans elever.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.