Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Édouard Lalo

Oprindelig forfatter GBu Seneste forfatter Redaktionen

Édouard Lalo, 1823-1892, fransk komponist. Modsat sin samtid var Édouard Lalo orienteret mod instrumentalmusik og var således sammen med César Franck og Camille Saint-Saëns med til at føre fransk musik i en ny retning.

Édouard Lalo skrev værdifuld kammermusik, men hans force var orkestermusikken, bl.a. en cellokoncert (1877), en symfoni (1886) og violinkoncerter, hvoraf Symphonie espagnole (1874) med spanske rytmer er hans populæreste værk.

I Frankrig er Édouard Lalo også kendt for sine sange med klaver, balletten Namouna (1882), men navnlig den højdramatiske opera over et bretonsk sagn Le Roi d'Ys (1875-88).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Busk: Édouard Lalo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113981