Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Georg Philipp Telemann

Oprindelig forfatter NKrab Seneste forfatter Redaktionen

Georg Philipp Telemann. Koloreret kobberstik fra 1744, udført af Georg Lichtensteger (1700-81).

Georg Philipp Telemann. Koloreret kobberstik fra 1744, udført af Georg Lichtensteger (1700-81).

Georg Philipp Telemann, 14.3.1681-25.6.1767, tysk komponist. Ved sin død blev Georg Philipp Telemann anset for Tysklands betydeligste komponist, produktiv inden for alle tidens genrer og kendt overalt i Europa gennem de mange trykte udgaver af hans værker.

I løbet af 1800-tallet kom Telemann til at stå i skyggen af de to store samtidige, Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel, og hans enorme produktivitet og populære stil blev taget som udtryk for overfladiskhed.

Omkring 1920 indledtes en nyvurdering af Telemann og hans musik, og musikforskningen fik øjnene op for hans betydning for det brud med den tunge barokmusik, som siden skulle udvikle sig til den wienerklassiske stil hos komponister som Joseph Haydn og Wolfgang Amadeus Mozart.

Annonce

Georg Philipp Telemann blev født i Magdeburg. Trods tidligt udviklede musikalske evner modtog han ikke nogen egentlig musikundervisning, men efter familiens ønske påbegyndte han 1701 jurastudiet ved universitetet i Leipzig; dog indtog han straks en vigtig plads i byens musikliv som organist, som komponist af kantater til gudstjenesten ved Thomaskirken, hvor han stod i et vist modsætningsforhold til Johann Kuhnau, Bachs forgænger i embedet som Thomaskantor, og som leder af byens Collegium Musicum, der med sine halvoffentlige subskriptionskoncerter lagde grunden til de senere berømte Gewandhauskoncerter i Leipzig.

Efter et par år som hofkapelmester i Sorau og Eisenach blev Telemann 1712 ansat af byrådet i Frankfurt am Main som musikdirektør og kapelmester ved Barfüßerkirken, en position, der betød en nedgang i social henseende, men til gengæld gav økonomisk sikkerhed. I den sidste af sine tre selvbiografier (1718, 1729 og 1739) udtrykker han det således: "Den, der vil være fast ansat på livstid, må slå sig ned i en republik". Også her var han aktiv i koncertlivet som leder af det stedlige Collegium Musicum, samtidig med at han indledte en omfattende udgivelse af egne værker, trykt efter kobberplader stukket af ham selv.

Efter ni år i Frankfurt flyttede Telemann 1721 til Hamburg, der på dette tidspunkt var en af Tysklands rigeste og største byer med en blomstrende handel og en velhavende borgerstand. Året efter fik han tilbudt stillingen som Thomaskantor efter Kuhnau, men på grund af uenighed med bystyret om ansættelsesforholdene forblev han i Hamburg, hvor han virkede de næste 46 år til sin død som musikdirektør med ansvar for gudstjenestemusikken hver søndag ved byens fem hovedkirker. Hertil kom komposition af repræsentativ musik for bystyret, subskriptionskoncerter med det stedlige Collegium Musicum samt den meget store produktion af instrumentalmusik for halvprofessionelle og amatører for mange forskellige besætninger.

Telemanns musikalske stil er blevet betegnet med udtrykket galant stil, dvs. en stil, der sætter det melodiske i højsædet på bekostning af det kontrapunktiske, og som stiller færre krav til lytteren og udøveren i henseende til musikteoretisk lærdom end fx Bachs musik, som den ofte er blevet sammenlignet med.

Georg Philipp Telemanns overordentlig store produktion omfatter bl.a. ca. 1400 kantater, 46 passioner, operaer, orkestersuiter og koncerter, kammermusik for forskellige besætninger samt musik for tasteinstrumenter. Hans værker er registreret af Martin Ruhnke (instrumentalmusikken) og Werner Menke (vokalværkerne), som signaturerne TWV og TVWV henviser til.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Krabbe: Georg Philipp Telemann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170559