Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Heinrich Graun

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

Carl Heinrich Graun, 1703/1704-1759, tysk komponist, bror til Johann Gottlieb Graun. Carl Heinrich Graun blev uddannet i Dresden, hvor han stiftede bekendtskab med byens førende musikere, bl.a. Johann David Heinichen, og hvor han komponerede sine første kirkemusikværker. Fra 1725 virkede han som sanger, men viste sig snart at være en begavet operakomponist.

Efter Frederik 2. den Stores tronbestigelse (1740) blev han ansat som kapelmester i Berlin, hvor han fik til opgave at opbygge en opera. Königliche Hofoper, den senere Deutsche Staatsoper, blev åbnet i 1742 med hans Cesare e Cleopatra.

Carl Heinrich Graun har især skrevet kirkemusik, bl.a. messer og kantater. 1807-84 blev hans hovedværk, passionskantaten Der Tod Jesu (1755), opført næsten årlig af Berliner Singakademie.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Carl Heinrich Graun i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85576