Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Diabelli

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

Anton Diabelli var ikke Beethovens sædvanlige forlægger, men foruden de 33 variationer for klaver opus 120, de såkaldte Diabellivariationer, udgav han en række af komponistens værker i forskellige bearbejdelser, bl.a. septetten og flere af symfonierne. Af titelbladet på originaludgaven fremgår, at variationerne blev udgivet samtidig i Wien af Cappi og Diabelli og i Leipzig af C.F. Peters. Antoni Brentano, som variationerne er tilegnet, var en af de kvinder, der er blevet gættet på som Beethovens udødelige elskede.

Anton Diabelli, 1781-1858, østrigsk komponist, musiklærer og -forlægger, elev af bl.a. Michael Haydn. Anton Diabellis navn er hovedsagelig knyttet til de variationer for klaver, som en række af samtidens komponister skrev på hans opfordring over en vals af ham selv.

Tanken var, at hver komponist skulle indsende én variation, og at bidragene skulle udgives i et større værk. Talrige komponister fulgte opfordringen, bl.a. Carl Czerny, Johann Nepomuk Hummel, den 11-årige Franz Liszt, Wolfgang Amadeus Mozarts søn, Franz Schubert og mange nu ukendte.

Forlæggerens planer måtte dog ændres lidt, da Ludwig van Beethoven ikke skrev én, men 33 "Veränderungen" over Anton Diabellis vals, udgivet i 1823 som Beethovens opus 120. De øvrige bidrag, 50 i alt, udsendtes det følgende år som bind 2, hvor de blev ordnet alfabetisk efter komponisternes navne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: Anton Diabelli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64027