Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Heinrich Schütz

Oprindelig forfatter Hauge Seneste forfatter Redaktionen

Heinrich Schütz som 65-årig portrætteret af maleren Christoph Spetner (1617-99). Billedet hænger på universitetsbiblioteket i Leipzig.

Heinrich Schütz som 65-årig portrætteret af maleren Christoph Spetner (1617-99). Billedet hænger på universitetsbiblioteket i Leipzig.

Heinrich Schütz, 1585-1672, tysk komponist, en af sin tids betydeligste. 1599 blev Heinrich Schütz kordreng ved hofkapellet i Kassel, og fra 1609 studerede han hos Giovanni Gabrieli i Venezia. Han vendte tilbage til Kassel 1613, men kom året efter til Dresden, hvor han 1617 blev hofkapelmester. 1628-29 besøgte han igen Venezia, hvor han formodentlig mødte Claudio Monteverdi og lærte den nye deklamatoriske stil at kende.

Trediveårskrigen (1618-48) bragte kapellet i økonomiske vanskeligheder, hvorfor Schütz søgte andre steder hen; han var bl.a. i København 1633-35 og 1642-44. Årene efter krigen var vanskelige for Schütz, der flere gange uden held søgte om pension; alligevel forblev han i tjenesten i Dresden, og skønt han omsider tildeltes pension 1657, spillede han en aktiv rolle i kapellet indtil sin død.

Hans ca. 500 værker omfatter næsten kun kirkelig musik. Psalmen Davids (1619) er inspireret af den venetianske flerkorige stil for stemmer og instrumenter. Mere beskedne besætninger (solostemmer og få instrumenter) findes i samlingerne Kleine geistliche Konzerte (1636 og 1639) og Symphoniae sacrae (1629 og 1647).

Annonce

Juleoratoriet (1664), som er skrevet i den moderne dramatiske stil, regnes blandt de ypperste værker med denne farverige kombination af stemmer og instrumenter. De tre passioner (1665-66) følger derimod datidens liturgiske praksis i Dresden og er således kun for stemmer.

Karakteristisk for Heinrich Schütz' stil er den tætte forening af tekst, musik og drama, som opnås ved brug af retoriske figurer (musica poetica), ordmalerier og en effektfuld brug af dissonanser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Hauge: Heinrich Schütz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156652