Heinrich Ignaz Franz Biber, 1644-1704, tysk-bøhmisk komponist og violinist, der bl.a. virkede som kapelmester i Salzburg fra 1684. Heinrich Ignaz Franz Bibers højt udviklede violinteknik kommer navnlig til udtryk i Rosenkranssonaterne fra ca. 1674. De 12 Sonatae tam aris, quam aulis servientes ("til brug såvel for alteret som for bordet", dvs. til kirkelig og verdslig brug) fra 1676 er forløbere for concerto grossoen.
Heinrich Ignaz Franz Biber
Faktaboks
Heinrich Ignaz Franz Biber
- Født
- 1644
- Død
- 1704
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.