• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Orlando di Lasso

Oprindelig forfatter Hauge Seneste forfatter Redaktionen

Orlando di Lasso afbildet siddende ved cembaloet med det bayerske hofkapel omkring sig. Foruden at lede kapellet førte han opsyn med uddannelsen af kordrenge og skulle sørge for kopiering af noder til kapellets samling. Bogmaleri fra ca. 1570 af Hans Mielich (1516-73).

Orlando di Lasso afbildet siddende ved cembaloet med det bayerske hofkapel omkring sig. Foruden at lede kapellet førte han opsyn med uddannelsen af kordrenge og skulle sørge for kopiering af noder til kapellets samling. Bogmaleri fra ca. 1570 af Hans Mielich (1516-73).

Orlando di Lasso, Orlandus Lassus, ca. 1532-1594, fransk-nederlandsk komponist. Orlando di Lasso var en af tidens mest beundrede komponister af kirkelig og verdslig vokalmusik. Han fødtes i Mons, men intet nærmere kendes til hans familie eller tidlige barndom.

1544-49 var han i tjeneste hos vicekongen af Sicilien Ferdinand af Gonzaga og rejste med denne rundt i Italien. 1553 blev Lasso på trods af sin unge alder ansat som organist og kantor ved Laterankirken i Rom, hvor han dog kun forblev et år.

1556 accepterede Lasso stillingen ved hoffet i München som tenorsanger hos Albrecht 5. af Bayern (1528-79). Allerede ved ansættelsen var Lassos løn højere end kapelmester Ludwig Dasers (ca. 1525-89), hvilket antyder hans voksende berømmelse. 1563 blev Daser pensioneret, og Lasso udnævntes til kapelmester, en stilling, han beholdt til sin død. Som en af de mange æresbevisninger, han blev genstand for, adlede kejser Maximilian 2. ham 1570.

Annonce

Næsten halvdelen af Lassos værker er motetter; Prophetiae Sibyllarum (ca. 1557-60) er berømte for deres særegne og udtryksfulde kromatik, sandsynligvis inspireret af musikteoretikeren Nicola Vicentino (1511-72). Lasso skrev desuden italienske madrigaler, hvoraf den åndelige cyklus Lagrime di San Pietro (Sankt Peters tårer, 1594, hans sidste værk og tilegnet pave Clemens 7.) er den mest kendte. Derudover har han skrevet franske chansoner og tyske lieder.

Af kirkelig musik har Lasso bl.a. skrevet over 50 messer og 100 Magnificat, i hvilke han meget ofte anvendte paroditeknikken med forlæg i såvel egne som tidligere og samtidige komponisters værker.

Af andre liturgiske værker bør fremhæves de fire passioner (efter Matthæus 1575, Markus 1582, Lukas 1582 og Johannes 1580) og de femstemmige Klagesange, Lamentationes Hieremiae Prophetae (1585); i disse værker formår Lasso at forløse de smertefulde tekster gennem musik fuld af symbolik, samtidig med at den overordnede struktur holdes sammen ved en subtil anvendelse af kirketonearterne.

Lassos enorme produktion, som omfatter ca. 3000 værker, viser ham som en enestående og kosmopolitisk orienteret komponist, der beherskede alle samtidens vokale genrer.

Sammen med den samtidige og stilistisk beslægtede komponistkollega G.P. da Palestrina bragte Orlando di Lasso renæssancens tonekunst til et absolut højdepunkt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Hauge: Orlando di Lasso i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114915