Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

toneart

Oprindelig forfatter Wang Seneste forfatter Redaktionen

toneart, resultatet af en tonalitetsskabende proces (se tonalitet) som fx den tonale kadence. At musik forløber i en bestemt toneart, betyder, at tonerne spænder sig på karakteristisk måde imod toneartens grundtone.

Omkring midten af 1600-t. fortrængtes kirketonearterne af dur og mol, således at jonisk, lydisk og mixolydisk flød sammen i dur, dorisk, frygisk og æolisk i mol.

Efter indførelsen omkring 1700 af den ligesvævende temperatur, dvs. oktavens inddeling i tolv ens halvtonetrin, har det været muligt at anvende dur- og moltonearterne på alle den kromatiske skalas tolv trin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Wang: toneart i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172957