solmisation

Der findes to typer solmisation, som er udbredt i vesten.

I den ene type fungerer stavelserne do, re, mi, fa, sol, la, si som tonenavne og betegner tonerne c, d, e, f, g, a, h. På en række romanske sprog som italiensk og fransk benyttes ikke bogstaver til at henvise til toner, men derimod disse stavelser. I denne betydning er solmisation synonymt med solfége.

Den anden type kaldes relativ solmisation, grundtonesolmisation; på engelsk fixed do eller tonic sol-fa. Her betegner stavelserne do, re, mi, fa, sol, la, si ikke bestemte tonenavne, men blot de syv trin i en skala. Do kan således henvise til enhver tone, der er grundtone i en toneart.

Der findes mange alternativer til solfège fra tidligere eller ikke-vestlige musikkulturer.

I byzantinsk musikteori brugte man fx stavelser fra det græske alfabet, og i javanesisk musikteori bruger man stavelser fra de javanesiske ord for tallene 1-7. Der findes yderligere systemer i blandt andet indisk, japansk, kinesisk og arabisk musikteori.

Læs om den mest udbredte form for solmisation i vesten i artiklerne om solfège og om stavelserne do, re, mi, fa, sol, la, si.

• do, re, mi, fa, sol, la, si
• solfège
• Sarah Anna Glover
• John Curwen
• Guido af Arezzo