Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

romance

Oprindelige forfattere JFaf og PER Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/24541/=ud_a_111079.mp3?revision=1

romance, (af oldfr. romanz, se roman), folkeviselignende episk digt eller sang, hvis udbredelse i 1400-1500-t.s Spanien kun blev overgået af villancicoen. I 1700-t. indgik romancer, episk prægede strofiske kærlighedssange, i opéras comiques. Herfra bredte de sig især til tysk digtning hos Goethe, Schlegel, Herder mfl. og hos komponister som Reichardt, Schubert, Schumann og Brahms, desuden til tyske syngespil, fx Mozarts Bortførelsen fra Seraillet. I fx Webers, Rossinis og Verdis operaer forekommer romancer jævnlig. Lyrisk stemning, ofte med et gammeldags præg, genfindes i instrumentalmusikkens romancer, fx Beethovens to romancer for violin og orkester. Litterært skelnes der ikke skarpt mellem romance og ballade. I Danmark forbindes romancen især med Oehlenschläger og Weyse, men den episk-lyriske romance, således også i Christian Winthers "Træsnit", er oftest skrevet til læsning.

Romancecyklus

er en sammenstilling af romancer, hvis skiftende strofeformer illustrerer og karakteriserer en gennemgående fortælling eller et fælles tema. Det er en romantisk nyskabelse, i Danmark med fx Oehlenschlägers Langelands-Reise (1805), Frodes Drapa og Helges Eventyr, begge i trilogien Helge (1814). J.L. Heibergs De Nygifte (1841) med kun én gennemført strofeform grænser op til versfortællingen, som især Christian Winther mestrede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fafner, Per Erland Rasmussen: romance i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152342