Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

etude

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/8565/=ud_a_110914.mp3?revision=2

etude, (fr. 'øvelse', af lat. studium 'iver, interesse, syssel'), en komposition for et instrument, skrevet med det formål at indøve et bestemt instrumentalteknisk problem. En etude er derfor et enhedspræget musikstykke, der beherskes af skalabevægelser, triller, dobbeltgreb o.l. De ældste sådanne fingerøvelser stammer fra 1500-t., men genren forbindes dog nok i første række med klaverkomponister som Clementi (Préludes et exercices, 1790, og Gradus ad Parnassum, 1817-26) og Czerny. Rendyrkelsen af teknikken udelukker imidlertid ikke, at etuden kan række ud over det rent pædagogiske og blive et karakterstykke eller virtuos koncertetude af høj kunstnerisk værdi. Eksempler herpå er fx Lessons af bl.a. Purcell og Händel, Domenico Scarlattis Esercizi, der dog oftest kaldes sonater, Paganinis capricer for violin, Chopins to samlinger af klaveretuder op. 10 og 25 og Liszts Études d'exécution transcendante.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: etude i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72695