Blæserkvintet er en almindelig betegnelse for et kammerensemble bestående af fløjte, obo, klarinet, horn og fagot.
Kombinationen blev udviklet i begyndelsen af 1800-tallet med et stort antal værker af Antonin Reicha (1770-1836) og Franz Danzi (1763-1826), mens klassikkens komponister havde foretrukket de mere homogent klingende sekstetter og oktetter med parvis instrumentbesætning.
I det tyvende århundrede står blandt andet Arnold Schönbergs opus 26 fra 1923-1924 som et banebrydende værk for blæserkvintet, hvori han forener de klassiske former med sin egen tolvtoneteknik.
Væsentlige danske værker i det tyvende århundrede for blæserkvintet skyldes bl.a. Carl Nielsen, Jørgen Jersild og Hans Abrahamsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.