julemusik

Julemusik er ikke blot én genre. Og selvom der kan være stiltræk, som går igen i mange former for julemusik, er julemusik heller ikke generelt karakteriseret ved én bestemt musikalsk stil. På tværs af genrer og stilarter er det imidlertid karakteristisk, at julemusik ofte har den funktion at skabe eller understøtte en særlig stemning, hvad enten det er i religiøse og kirkelige sammenhænge eller i verdslige.

Musikkens stemningsskabende funktion hænger i sagens natur sammen med, hvordan den lyder og med musikkens stilistiske eller klangmæssige karakteristika. Men det hører også med til den måde julemusik forbindes med julestemning på, at julemusik som fænomen er knyttet til en særlig musikalsk genhørs-kultur, der hvert år dyrker gentagelsen af et stort repertoire af juleklassikere og julehits.

I kraft af det årlige genhør forbindes julemusik og julestemning med genkendelse og tilbagekomst og ofte med elementer af musikalsk nostalgi. Alligevel er julemusik ikke nødvendigvis velkendt, gammel, nostalgisk eller traditionalistisk; den kan også være ny. Julemusik er desuden en kommerciel kategori, og der udgives hvert år store mængder ny julemusik.

De historiske traditioner for at forbinde julen med en særlig musik går tilbage til middelalderens fejring af Jesu fødsel i katolske kirker og klostre, hvor bestemte melodier hørte specifikt til juletidens messer.

Men julen er også blevet forbundet med musik gennem folkelige traditioner uden for kirken, herunder traditioner for at gå fra dør til dør under afsyngelse af julesange eller juleviser. På fransk blev sådanne juleviser betegnet noëls eller caroles (egentlig betegnelsen på en ringdans), og tilsvarende på engelsk carols.

I december måned er der mange steder tradition for at dyrke et fast, kanoniseret repertoire af julerelaterede, klassiske musikværker. Det gælder fx J.S. Bachs ovennævnte Juleoratorium, G.F. Händels Messias (1741) og Peter I. Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren (1892), baseret på E.T.A. Hoffmanns juleeventyr Nussknacker und Mausekönig (1816).

I mange operahuse i Tyskland, England, USA og andre steder er der tradition for at opføre Engelbert Humperdincks opera Hänsel und Gretel (1893), der blev uropført 23. december 1893, men hvis handling ikke direkte har noget med julen at gøre. Arcangelo Corellis julekoncert, concerto grosso opus 6 nr. 8, ’Fatto per la Notte di Natale’, (ca. 1690, udgivet posthumt i 1714), dyrkes også mange steder som en fast, tilbagevendende juleklassiker.

De fleste af de ældre juleklassikere, der stadig har en tydelig kulturel effekt som en markant del af julemusikkens generelle genhørs-kultur, er dog enklere sange.

Mange stammer fra 1800-tallet og har stadig stor, international udbredelse. Af disse har de fleste engelsk eller amerikansk oprindelse – ”Jingle Bells”, ”The Twelve Days of Christmas”, ”The First Noel”, ”Away in a Manger” og mange andre. Andre, som for eksempel ”Stille Nacht” (på engelsk: ”Silent Night”, dansk: ”Glade jul”) er oprindeligt tyske, selvom deres internationale udbredelse måske primært skyldes engelsksprogede versioneringer.

Ved siden af det internationalt, i nogle tilfælde globalt, udbredte repertoire af kendte julesange, eksisterer der også nationale kanoner. I mange lande udgør julesange fra 1800-tallet en vigtig del også af de nationale kanoner.

I Danmark indeholder det traditionelle julerepertoire bl.a. ”Dejlig er jorden”, ”Dejlig er den himmelblå”, ”Højt fra træets grønne top”, ”Sikken voldsom trængsel og alarm”, ”Et barn er født i Betlehem”, ”Det kimer nu til julefest” og ”Barn Jesus i en krybbe lå”. En del af den danske kanon af julesange går desuden længere tilbage, til tiden omkring reformationen, og mange er oversatte eller bearbejdede versioner af tyske julesange, eller skrevet til en tysk melodi – for eksempel ”En rose så jeg skyde”, ”Den yndigste rose er funden” og ovennævnte ”Glade jul”.

Men selvom musik fra århundrederne før 1900 stadig fylder meget, er størstedelen af den julemusik og de julesange der indgår i julens generelle genhørs-kultur dog fra det tyvende århundrede.

I et af de kommercielle formater, hvor julemusikken i løbet af 1900-tallet måske mest tydeligt har optrådt som en selvstændig kategori, nemlig julealbummet, er traditionelle julesange desuden løbende blevet gjort til genstand for stadige nyfortolkninger side om side med lanceringen af nye julesange.

Som eksempler på julealbum, der i sig selv har opnået juleklassikerstatus, kan nævnes Bing Crosbys Merry Christmas (1945), Elvis Presleys Elvis' Christmas Album (1957), Ella Fitzgeralds Ella Wishes You a Swinging Christmas (1960), The Beach Boys' The Beach Boys’ Christmas Album (1964), Vince Guaraldi Trio, A Charlie Brown Christmas (1965) og Mariah Careys Merry Christmas (1994).

Mariah Careys Merry Christmas indeholdt nyfortolkninger af en række traditionelle julesange (”Silent Night”, ”Joy to the World”, ”Hark! The Herald Angels Sing” og andre), men det indeholdt nok så vigtigt også et par nye sange, som hun selv havde skrevet i samarbejde med produceren og sangskriveren, Walter Afanasieff. Den mest succesfulde af disse, ”All I want for Christmas is you”, eksemplificerer en kategori for sig, julehittet.

Den julemusik, der dyrkes i radio, på tv, som muzak i butikker, på sociale medier og andre steder, domineres særligt af store, globale (igen, primært engelske og amerikanske) julehits som Bing Crosbys ”White Christmas”, Mariah Careys ”All I want for Christmas is You”, Whams “Last Christmas”, Chris Reas “Driving home for Christmas”, Shakin Stevens' “Merry Christmas, everyone” og mange andre, og dette repertoire fortsætter med at blive udvidet med nye, globale julehits – stadig med kulturel dominans af engelske og amerikanske kunstnere.

Men der er også lokale og nationale populærmusikalske julemusik-traditioner og kanoner. I Danmark modsvares de internationale julehits af et repertoire af danske julehits, hvoraf mange også går tilbage til midten og slutningen af det tyvende århundrede.

Eksempler på danske julehits:

• Lille Pers ”Til julebal i Nisseland” (1954)
• Otto Brandenburgs ”Søren Banjomus” (1969)
• Shu-bi-duas ”Den Himmelblå” (1980)
• Gnags’ ”Julesang” (1982)
• MC Einars ”Det’ jul det’ cool” (1988)
• Anne Linnets ”Lille Messias” (1989).

Dertil kommer et repertoire, der udspringer af den danske tradition for tv-julekalendere. En stor del af det det 21. århundredes nye danske julehits er begyndt som titelmusik til tv-julekalendere.

• jul
• klassisk musik
• popmusik