Bel canto, (ital. 'smuk sang'), betegnelse for den italienske sangkunst, som den blev udformet i 1600-t. og kulminerede i 1800-t. med operakomponister som Bellini og Donizetti. I centrum stod tonedannelsens perfektion og skønhed og en virtuost bevægelig teknik. Bel canto står i modsætning til en mere deklamatorisk sangstil, men udelukker på ingen måde dramatiske udtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.