Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vokalpolyfoni

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

vokalpolyfoni, musikhistorisk betegnelse for renæssancetidens vokale ensemblemusik og for vokalmusik, som bygger på denne. Vokalpolyfonien udfoldedes inden for såvel kirkens kormusik (messe og motet) som den verdslige vokalmusik for solostemmer (chanson, madrigal osv.). Den benyttede oftest mellem tre og seks stemmer og byggede i teknisk henseende på en cantus firmus eller på imitation. Vokalpolyfoni var principielt a cappella-sang, dvs. for sangstemmer alene, og musikken blev udgivet i stemmebøger, ikke i partitur; i praksis lod man dog ofte instrumenter spille med, og rent instrumentale fremførelser var almindelige. For eftertiden er især Palestrinas musik blevet synonym med begrebet vokalpolyfoni og grundlag for undervisning i kontrapunkt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: vokalpolyfoni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180986