Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

atonal musik

Oprindelig forfatter JMae Seneste forfatter UV

atonal musik, musik, der ikke længere forholder sig til dur-mol-systemets tonearter. Efter spredte fortilfælde i Franz Liszts sene værker og hos den franske komponist Abel Decaux (1868-1943) kommer atonalitet for dagen i Arnold Schönbergs, Alban Bergs og Anton von Weberns ekspressionistiske værker fra ca. 1909 til midten af 1920'erne med deres udstrakte brug af kromatik og dissonerende samklange. På denne basis udviklede Schönberg sin dodekafone kompositionsmetode (tolvtoneteknik) i sine følgende værker. Disse er også atonale, men betegnelsen bruges dog mest om den førnævnte ikke-dodekafone musik. Tilløb til atonalitet kan tillige spores hos Aleksandr Skrjabin og Béla Bartók. Tolvtoneteknikken blev hurtigt overtaget af andre komponister end Schönberg.

Se også tonalitet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Maegaard: atonal musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41667