Operette, musikdramatisk genre, der opstod med Hervés og Offenbachs parodiske musiklystspil i Paris midt i 1800-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Af italiensk operetta, dim. af opera.

Johann Strauß d.y. gav med bl.a. Flagermusen (1874) wieneroperetten dens særpræg af dansemusik. Franz Lehár med bl.a. Den Glade Enke (1905) og Emmerich Kálmán var førende repræsentanter for den romantisk-sentimentale operette.

En mere sofistikeret type opstod i England med Arthur Sullivan, bl.a. H.M.S. Pinafore (1878).

En af de bedst kendte danske operetter er Emil Reesens og Mogens Dams Farinelli (1942), som blev særligt populær gennem en tv-udgave i 1961. Den amerikanske musical er til dels en videreførelse af operetten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig