• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

operette

Oprindelig forfatter JC Seneste forfatter Redaktionen

Buster Larsen med skuespiller Else-Marie (Hansen) og instruktør John Price i DR's øvelokaler i København. John Price stod for koreografi og instruktion af en tv-version af operetten HMS Pinafore, der blev udsendt 1970.

operette, musikdramatisk genre, der opstod med Hervés og Offenbachs parodiske musiklystspil i Paris midt i 1800-tallet.

Johann Strauß d.y. gav med bl.a. Flagermusen (1874) wieneroperetten dens særpræg af dansemusik. Franz Lehár med bl.a. Den Glade Enke (1905) og Emmerich Kálmán var førende repræsentanter for den romantisk-sentimentale operette.

Af italiensk operetta, dim. af opera.

En mere sofistikeret type opstod i England med Arthur Sullivan, bl.a. H.M.S. Pinafore (1878).

Annonce

En af de bedst kendte danske operetter er Emil Reesens og Mogens Dams Farinelli (1942), som blev særligt populær gennem en tv-udgave i 1961. Den amerikanske musical er til dels en videreførelse af operetten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Christiansen: operette i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135769