Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nodetryk

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

Nodetryk. Forskellen mellem sats med løse typer og kobberstik ses af disse to eksempler, der viser begyndelsen af 1. violinstemmen i Antonio Vivaldis triosonate i g-mol opus 1 nr. 1, hhv. trykt med sats med løse typer i Venezia 1705 og genudgivet i Amsterdam ca. 1714 som kobberstik.

Nodetryk. Forskellen mellem sats med løse typer og kobberstik ses af disse to eksempler, der viser begyndelsen af 1. violinstemmen i Antonio Vivaldis triosonate i g-mol opus 1 nr. 1, hhv. trykt med sats med løse typer i Venezia 1705 og genudgivet i Amsterdam ca. 1714 som kobberstik.

nodetryk, metode til massefremstilling af musikalier. De ældste nodetryk blev udført som træsnit og stammer fra sidste halvdel af 1400-t. De første udgivelser trykt med bevægelige typer efter Gutenbergs metode så dagens lys få år senere, i 1501, udført med forbilledlig akkuratesse af den navnkundige Petrucci i Venezia. Trykningen foregik i to eller tre omgange (såkaldt dobbelttryk); først blev nodelinjerne, derpå nodetegnene, og til sidst den eventuelle tekst trykt. Enkelttrykket, som blev udført med nodetyper forsynet med et udsnit af nodesystemets linjer, der kunne kombineres til et sammenhængende nodesystem, blev opfundet i Frankrig i 1525. Indtil ca. 1575 var opmærksomheden især rettet mod typetrykket, men fra dette tidspunkt vandt pladeteknikken fornyet indpas, nu ikke i træ, men på metalplader, og eksisterede længe side om side med typetrykket. Nodetryk gjort efter metalplader kaldes nodestik. Kobberstikkene afløstes med tiden af indgravering i først tin-, senere zinkplader. Skønt tyskeren Immanuel Breitkopf i Leipzig i 1755 forbedrede typetrykket betragteligt, blev nodestikket og den efter 1800 udviklede litografiske metode imidlertid de mest anvendte teknikker til midten af 1900-t. I nodelitografien trykkes fra kalkplader, hvorpå noderne først tegnes med fedtholdig tusch. Når pladerne derpå ætses, fremstår nodeskriften som ophøjede partier.

I vore dage er de beskrevne trykketeknikker for længst opgivet og afløst af fotografiske metoder som fotokopiering og foto-offset, og computerteknologien har åbnet for endnu uanede muligheder. I det hele taget er vort forhold til trykte noder blevet radikalt ændret, fordi enhver, der råder over det fornødne tekniske udstyr, nu selv kan trykke noderne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: nodetryk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132298