Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fortegn

Oprindelig forfatter Wang Seneste forfatter Redaktionen

fortegn, nodetegn, der angiver, at en tone skal hæves eller sænkes, eller at tidligere indførte fortegn skal ophæves.

Tegnene, der omfatter enkelt og dobbelt kryds (♯ og ×), enkelt og dobbelt b (♭ og ♭♭) og opløsningstegn (♮), er udviklet af den ældste nodeskrifts skelnen mellem h (b durum 'hårdt b') og b (b molle 'blødt b').

Når en tone hæves, tilføjes på tysk og dansk stavelsen -is til dens navn: F hæves til Fis, C til Cis osv.; når en tone sænkes, tilføjes -s eller -es: G ændres til Ges, A til As, E til Es.

Annonce

På engelsk betegnes hævning med sharp, sænkning med flat, mens man på fransk og italiensk henholdsvis bruger ordene dièse og bémol, diesis og bemolle.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Wang: fortegn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78692