Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fermat

Oprindelig forfatter PER Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9028/=ud_a_111657.mp3?revision=1

Fermat.

Fermat.

fermat, nodetegn, , der oprindelig markerede en linjes afslutning eller, som i fx da capo-arien, et stykkes afslutning (fine).

Almindeligst er anvendelsen af fermattegnet anbragt over en node, akkord eller pause som angivelse af en ubestemt forlængelse af disses varighed. Under forlængelsen, hvis udstrækning beror på den/de udførendes subjektive fornemmelse, ophører den taktmæssige tælling.

Ordet fermat kommer af italiensk fermata 'stop, standsning', af fermare 'standse', af latin firmare 'gøre fast'.

Tegnet stammer fra tabulaturskriften (nogle særlige notationsformer for fx orgel), hvorfra det overførtes til den gængse nodeskrift.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Erland Rasmussen: fermat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75240