Mikrotonalitet, betegnelse anvendt i forbindelse med musik, der benytter intervaller mindre end det vestlige musiksystems halvtonetrin, oftest kvarttonetrin.

Mikrotonalitet præger Østens musik, men har stort set været fraværende i Vesten. Efter 1900 har brugen dog været tiltagende, bl.a. hos pionerer som C. Ives og A. Hába, og i dag er mikrotonalitet et almindelig anvendt virkemiddel hos komponister som J. Cage, K. Stockhausen, K. Penderecki, G. Ligeti og Per Nørgård.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig