Faktaboks

Nadia Boulanger
Født
16. september 1887
Død
22. oktober 1979
Nadia Boulanger i 1910.
Af /Agence de presse Meurisse.

Nadia Boulanger var en fransk musikpædagog, dirigent og komponist. Hun var elev af Gabriel Fauré og Charles-Marie Widor.

Boulangers musikalske all round-begavelse, kolossale repertoirekendskab og indlevelsesevne gjorde hende til århundredets måske mest søgte lærer for unge komponister, fx amerikanerne Aaron Copland, Roy Harris, Walter Piston og danskerne Poul Rovsing Olsen og Per Nørgård.

Foruden klassikerne var hun især optaget af Gabriel Fauré, Claude Debussy og Igor Stravinskij. Den yngre søster Lili Boulangers død i 1918 fratog hende lysten til at komponere, og hun helligede sig herefter direktion og undervisning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig