Guido af Arezzo, f. ca. 990, italiensk musikteoretiker og korleder, der kendes dels fra solmisationssystemet, hvor skalaens toner benævnes efter begyndelsesbogstaverne i sankthanshymnen Ut queant laxis (se do), dels for grundlæggelsen af det moderne nodesystem, hvor toner i tertsafstand placeres på nodelinjer eller i mellemrummet mellem disse linjer. Man ved ikke meget om Guidos liv, men efter at have været benediktinermunk i Pomposa menes han at have opholdt sig i Frankrig og måske i England og Nordtyskland, inden han vendte hjem til sin fødeby Arezzo, hvor han ca. 1025 skrev sit hovedværk Micrologus.