Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

musikpædagogik

Oprindelig forfatter FVN Seneste forfatter Redaktionen

musikpædagogik, den opdragelse og undervisning, som vedrører læring, dannelse og uddannelse i relation til musikalske fænomener og aktiviteter. Betegnelsen anvendes både bredt (om musikpædagogisk praksis) og snævert (om teoretisk og videnskabelig musikpædagogik). Musik har altid været en del af menneskelig kultur, hvorfor oplæring i musik til alle tider har været en del af kulturens videreførelse. Siden begyndelsen af 1800-t. er musikpædagogik i stigende grad blevet formaliseret. Musikpædagogisk praksis og teori kan føres tilbage til fire grundforestillinger. En pædagogisk: Musik har psykiske og fysiske virkninger, som kan nyttiggøres i opdragelsesmæssigt øjemed; i vesterlandsk kultur fandtes denne forestilling allerede i det klassiske Grækenland. En antropologisk: Musikalsk virksomhed er et grundtræk ved det at være et menneske; musikalsk læring er derfor en forudsætning for at blive et "helt" menneske. En kulturteoretisk: Musik er en del af kulturen; gennem musikundervisning føres man ind i den og bliver herved et kulturvæsen på lige fod med andre. En æstetisk: Musik giver mulighed for at erfare, erkende og udtrykke særlige sider af verden og os selv, som vi ikke har tilgang til ad anden vej; at tilegne sig redskaber hertil må derfor gøres til genstand for læring.

Indhold i musikopdragelse og -undervisning er dels musik, som indgår i kulturen, dels aktiviteter, som kan sammenfattes i fem typer: produktion (komponere, improvisere, arrangere), reproduktion (spille, synge, dirigere eksisterende musik), perception (lytte), interpretation (analysere, forstå) og refleksion (tænkning om musiks struktur, virkning, funktion og historie).

I Danmark finder musikpædagogisk virksomhed sted bl.a. i børnehave, folkeskole, gymnasium, hf og som frivillig musikundervisning i et stort antal musikskoler og i privatundervisning. Også amatørkor, -orkestre og -bands har stor musikpædagogisk betydning. Musiklæreruddannelsen foregår på musikkonservatorier, universiteter, seminarier og Danmarks Lærerhøjskole.

Annonce

I 1900-t. har bl.a. Carl Orff, Zoltán Kodály og Shinichi Suzuki international betydning for udviklingen af pædagogiske uddannelsessystemer.

Musikpædagogik som teoriområde og videnskab er en tværfaglig disciplin, der har til opgave at analysere og udvikle musikpædagogisk praksis i historisk, aktuelt og fremtidigt perspektiv. Videnskabelig musikpædagogik er mest udbygget i Tyskland og USA og spiller en stigende rolle også i nordiske lande. Det første danske professorat i musikpædagogik blev oprettet ved Danmarks Lærerhøjskole i 1997.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede V. Nielsen: musikpædagogik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128758