Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klassisk musik

Oprindelig forfatter BKra Seneste forfatter Redaktionen

Klassisk musik. Joseph Haydn blev modtaget med begejstring af det engelske koncertpublikum, og i 1791 blev han udnævnt til æresdoktor ved Oxford University. I den anledning lod han opføre sin symfoni nr. 92 i G-dur, Oxfordsymfonien, som formodentlig også blev spillet ved hans første koncert i London samme år. Maleri af Thomas Hardy, 1791.

Klassisk musik. Joseph Haydn blev modtaget med begejstring af det engelske koncertpublikum, og i 1791 blev han udnævnt til æresdoktor ved Oxford University. I den anledning lod han opføre sin symfoni nr. 92 i G-dur, Oxfordsymfonien, som formodentlig også blev spillet ved hans første koncert i London samme år. Maleri af Thomas Hardy, 1791.

klassisk musik, betegnelse, der bruges i flere ikke altid klart afgrænsede betydninger. I mere almindelig forstand anvendes den om musik, der ikke kan rubriceres som fx jazz, folk, rock, verdensmusik, pop, og ofte med den underforståede værdibetydning kunstmusik. I den betydning omfatter klassisk musik hele den vestlige musik fra den tidligste gregorianske sang til den nyeste kompositionsmusik, dvs. musik, der i en vis forstand har et fælles historisk udgangspunkt. Hyppigt anvendes betegnelsen europæisk musik som synonym for klassisk musik, der således også rummer en geografisk dimension, om end med det forbehold, at musik fra andre verdensdele, der er skabt i den europæiske tradition, regnes med. Med en uheldig sprogforenkling taler man ofte om to store hovedkategorier inden for musikken: klassisk og rytmisk. Herved forstås ikke blot de stilarter og genrer, der hører til de enkelte kategorier, men også en række tilhørende institutioner, fx symfoniorkestre, operaselskaber og kammermusikforeninger for den klassiske musiks vedkommende. I årene omkring 1990 var det tilmed almindeligt at gruppere Danmarks seks musikkonservatorier i de fem klassiske og Rytmisk Musikkonservatorium, men denne skelnen har mistet sin gyldighed, da konservatorierne vest for Storebælt fra 1991 har haft både klassiske og rytmiske uddannelseslinjer.

Klassisk musik. Christoph Willibald Gluck tildeltes en mindre pavelig adelstitel og kaldte sig Ritter von Gluck. Hans reformer af operaen i sidste halvdel af 1700-t. betegnede den vigtigste fornyelse af genren siden dens opståen omkring 1600. Maleri af Joseph-Siffred Duplessis, 1775. Kunsthistorisches Museum, Wien.

Klassisk musik. Christoph Willibald Gluck tildeltes en mindre pavelig adelstitel og kaldte sig Ritter von Gluck. Hans reformer af operaen i sidste halvdel af 1700-t. betegnede den vigtigste fornyelse af genren siden dens opståen omkring 1600. Maleri af Joseph-Siffred Duplessis, 1775. Kunsthistorisches Museum, Wien.

Klassisk musik bruges også som betegnelse for kompositionsmusikken mellem ca. 1750 og ca. 1810, dvs. den periode, der tillige benævnes den wienerklassiske, og hvis hovedkomponister er Haydn, Mozart og Beethoven; hertil kommer komponister som C.W. Gluck, der navnlig bidrog til fornyelse af operaen, og C. Ditters von Dittersdorf, der som de tre store virkede i Wien eller havde byen som udgangspunkt. Betegnelsen wienerklassisk er i øvrigt heller ikke ganske præcis og entydig, eftersom adskillige komponister fra samme periode levede og virkede andre steder, men skrev musik i samme eller beslægtet stil og dermed bidrog til helheden; det gælder bl.a. C.Ph.E. Bach i Berlin og Hamburg, J.C. Bach og K.F. Abel i London, C. Stamitz i Mannheim, L. Boccherini i Madrid og J.M. Kraus i Stockholm. Fælles for disse komponister er, at de etablerede og videreudviklede en række karakteristiske instrumentalgenrer som symfoni, koncert, strygekvartet og solosonate (især for klaver). Til periodens vigtigste kendetegn hører udkrystalliseringen af sonaten både som cyklisk formprincip og som satsform; til den sidstnævnte bidrog bl.a. cembalisten J. Schobert, der virkede i Paris og skrev klaversonater i en stil beslægtet med Mannheimskolens orkesterspil. Som betegnelse for denne musikhistoriske periode forveksles betegnelsen klassisk musik undertiden med klassicisme, den samtidige kunsthistoriske epokebetegnelse.

Annonce

Endelig bruges klassisk musik som betegnelse for noget forbilledligt og helstøbt og anvendes i den forbindelse hyppigt i forskellige præciserende sammenhænge som fx klassisk indisk musik og klassisk kinesisk musik. Undertiden har betegnelsen også været anvendt i forbindelse med blues og jazz, jf. klassisk bluessangerinde og klassisk jazz om 1930'ernes swingmusik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bertel Krarup: klassisk musik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106920