modalepoken

Modalepoken, Notre-Dame-skolen, musikhistorisk periode, ca. 1170-ca. 1250, med centrum i Frankrig. Perioden har navn efter den benyttede notation, den første i musikhistorien, der angiver rytmen nøjagtigt, se modalnotation.

Notre-Dame-kirken i Paris, der tidligere gav perioden navn, var formodentlig et vigtigt center for dyrkelse af tidens flerstemmige genrer: organum, clausula, motet og conductus.

Organum er en to- eller senere tre- eller firestemmig sats med en gregoriansk sang som cantus firmus; afsnit med frie (melismatiske) overstemmer viser tilbage til bl.a. aquitansk polyfoni.

Clausula er et afsnit i en organumssats, i hvilket cantus firmus og overstemmerne føres i node mod node-sats (se discantus); denne satstype spillede en fremtrædende rolle i den senere del af modalepoken. Ved tilføjelse af nye tekster i alle overstemmer udvikledes clausula til en selvstændig genre, motetten, der almindeligvis var trestemmig og ofte havde forskellige tekster i overstemmerne, undertiden på både latin og fransk; motetten blev den vigtigste genre i den følgende periode, ars antiqua.

Conductus bygger i modsætning til de øvrige ikke på liturgiske melodier, men er friere kompositioner i node mod node-sats, hvori stemmerne følges tekstligt. Hovedrepræsentanter for modalepoken var komponisterne Léonin og Pérotin.