Isorytmik, (af iso- og rytmik), kompositionsteknik, som florerede i ars nova-tiden (ca. 1300-ca. 1450). Satsernes cantus firmus blev opdelt i et antal rytmisk ens afsnit (taleae), uafhængigt af det melodiske forløb (color). Også de øvrige stemmer i satserne kunne være helt eller delvis isorytmiske. Kimen til teknikken lå i 1200-t.s modale rytmik. Isorytmik træffes i musik af bl.a. Philippe de Vitry og Guillaume de Machaut (fx i visse satser af dennes Messe de Nostre-Dame).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.