Formes fixes, (fr. 'faste former'), samlebetegnelse for de tre satstyper, som dannede grundlaget for den franske chanson i 1300-t. (ars nova-perioden) og i 1400-t., nemlig rondeau, virelai og ballade. I de flerstemmige chansoner ligger melodien og teksten i overstemmen (diskantlejet), der akkompagneres af to mere instrumentalt prægede understemmer, tenor og kontratenor. De tre formes fixes er overtaget fra dansemusikken og trouvèresangen, og de består alle tre af strofer med omkvæd. Forholdet mellem strofer og omkvæd, såvel musikalsk som tekstmæssigt, er imidlertid forskelligt i de tre formes fixes; enklest er balladen, mest kompliceret rondeauen. I 1300-t. var balladen den mest populære, men i 1400-t. måtte den vige pladsen for rondeauen. I den italienske trecentomusik findes visse sidestykker til de franske formes fixes.