Conductus, (lat., perf.part. af conducere 'ledsage', af kon- og ducere 'føre'), en en- eller flerstemmig sats i 1100- og 1200-t. med rimet, latinsk og religiøs tekst. I modsætning til to andre hovedgenrer i middelalderen, organum og discantus, bygger de flerstemmige conducti ikke på i forvejen eksisterende liturgiske melodier, men er uafhængige af det gregorianske repertoire; der er således tale om musikhistoriens første frie kompositionsform. Genren er antagelig opstået i Sydfrankrig (se aquitansk polyfoni); senere har den med Notre-Dame-skolen i Paris (se ars antiqua) sin blomstringstid indtil midten af 1200-t., hvor den bliver fortrængt af motetten. Betegnelsen conductus viser, at musikken oprindelig har haft en ledsagende funktion (fx til processioner), som genren senere blev uafhængig af. Conducti er hovedsagelig syllabiske (én tone pr. stavelse), og stemmerne følges ad node for node. Om den rytmiske udførelse hersker der usikkerhed. Notre-Dameskolens rigt overleverede conducti er flerstemmige.