Fransk-nederlandske tradition, betegnelse for en længere periode i den europæiske musiks historie, der omfatter flere stilretninger.

I 1300-tallet var den flerstemmige musik domineret af to nationalt funderede skoler, fransk ars nova og italiensk trecento. I første halvdel af 1400-tallet kom den kontinentale musik under stærk indflydelse fra engelske komponister, blandt hvilke John Dunstable var den vigtigste, men langtfra den eneste.

Det stærkeste særkende ved den engelske stil var den frie og meget hyppige brug af de "sødt" klingende tertser og sekster, intervaller, som man hidtil havde omgåedes med en vis forsigtighed på fastlandet, og som bar treklangsharmonikken i sig. I denne proces smeltede den franske og den italienske stil sammen med den importerede engelske stil til en ny og særdeles livsduelig musikalsk udtryksform.

Denne nye kosmopolitiske stils vugge stod i hertugdømmet Burgunds besiddelser i Nordfrankrig, og gennem ca. hundrede år (1420-1520) beholdt den sin status som norm for musikalsk komposition, og dens udøvere besatte alle vigtige poster i det europæiske musikliv, verdslige såvel som kirkelige.

Men også efter dette centrale århundrede spillede den en betydelig rolle helt frem til slutningen af 1500-tallet, hvor vi møder den i fuldt flor hos en komponist som Orlando di Lasso. En musikalsk stil er imidlertid ikke noget statisk, og også denne stil gennemløb en række faser gennem sin blomstringsperiode, og Burgund var ikke dens eneste kraftcenter; også andre lokaliteter, bl.a. i det nuværende Holland og Belgien, stod tidvis i centrum for stilens udfoldelse.

Tidsmæssig inddeling

I musikhistorisk sammenhæng opdeles dens centrale århundrede traditionelt i et antal "skoler"; der er dog ikke altid enighed hverken om deres tidsmæssige afgrænsning eller om skolernes navne.

En meget sejlivet opdeling taler om den første, anden og tredje nederlandske skole, hvilket ikke mindst for den første periodes vedkommende er en uheldig betegnelse, da kraftcentret som nævnt var Burgund.

Derfor benyttes af og til betegnelsen den burgundiske skole for denne periode. Den anden og tredje nederlandske skole slås af nogle sammen under betegnelsen den flamske skole eller den fransk-flamske skole. Bedre end dette virvar af geografiske betegnelser er det at sammenfatte hele periodens musik under betegnelsen den fransk-nederlandske tradition og ikke "skole".

Underinddelingen af den centrale periode 1420-1520 foretages bedst med henvisning til de førende komponistskikkelser: generationen omkring Guillaume Dufay og Gilles Binchois, svarende til første nederlandske skole; generationen omkring Johannes Ockeghem og Antoine Busnois, svarende til anden nederlandske skole; og generationen omkring giganten Josquin des Prés, svarende til tredje nederlandske skole.

Generelle stiltræk

Det mest karakteristiske træk ved den fransk-nederlandske tradition er, at den i meget høj grad er polyfon med en stærk melodisk profilering af alle stemmer, resulterende i et ofte komplekst rytmisk og harmonisk samspil mellem stemmerne. Dertil kommer den tidligere omtalte emancipation af dur- og moltreklangene.

Den fransk-nederlandske traditions dominerende genrer er messe, motet og den fransksprogede chanson, som af Johannes Tinctoris, en af periodens fremtrædende musikteoretikere, karakteriseres som henholdsvis den store, den mellemste og den lille musik.

Ved periodens begyndelse domineres messe-kompositionerne af den såkaldte cantus firmus-teknik, som udvikler sig til den gennemimiterede kompositionsmåde i første halvdel af 1500-tallet. En tilsvarende udvikling kan iagttages for motettens vedkommende.

Den fransk-nederlandske chanson udfolder sig ved periodens begyndelse inden for rammerne af de tre formes fixes, typisk i en trestemmig sats med melodisk dominerende overstemme. Ved periodens slutning har chansonen helt frigjort sig fra formes fixes. Imitation finder tidligere anvendelse inden for chansonrepertoiret end i de kirkelige genrer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig