Flerkorsteknik, musikalsk satsteknik, der med sigte på kontrast og afveksling inden for et mangestemmigt forløb fordeler stemmerne mellem to eller flere kor (dvs. grupper af sangere eller instrumentalister), som snart musicerer vekselvis, snart forenes til fuldstemmighed. Teknikken blev især udviklet i 1500-t.s venetianske skole, hvor den i slutningen af århundredet kulminerede med Giovanni Gabrieli.