Aquitansk polyfoni, bestemt del af 1100-t.s flerstemmighed, hvis særkende er det frie, tostemmige, melismatiske organum, dvs. satser med flere eller mange toner i overstemmen til hver tone i understemmen (cantus firmus-melodien). Overstemmens tekstgrundlag er overvejende sekvenser og især troper. Musikken, der er overleveret i flere manuskripter af aquitansk oprindelse, kan transskriberes til moderne nodeskrift så godt som entydigt med hensyn til tonehøjden, mens der er usikkerhed om, hvilke toner i overstemmen der hører til de enkelte toner i cantus firmus. Stilen benævnes også St. Martial-polyfoni på grund af dens nære tilknytning til dette kloster i Limoges, og den er i øvrigt beslægtet med flerstemmigheden fra Santiago de Compostela.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.