Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

trecento

Oprindelig forfatter Balth Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/28557/=ud_a_241859.mp3?revision=1

trecento, den verdslige musik i 1300-tallets Italien, nærmere bestemt 1325-1425. Den italienske trecentomusik er et sidestykke til den franske ars nova, som den er inspireret af, men dog adskiller sig fra, bl.a. ved at være mindre udspekuleret og lettere tilgængelig.

Den velklingende trecentomusik har sangbar melodik og sammenlignet med ars nova-musikken enkel rytmik.

Ordet trecento er italiensk, efter il Trecento '1300-t.', 2. ord forkortet af mille trecento '1300'.

Trecentomusikken omfatter tre hovedformer: madrigal (ældre type), ballata (identisk med den franske virelai) og caccia (også med fransk forbillede).

Annonce

I epokens begyndelse var madrigalen (først to- og siden trestemmig) den mest yndede, og i slutningen var det ballataen (to- såvel som trestemmig), der hyppigst blev brugt af komponisterne, hvoraf de mest betydelige var Jacopo da Bologna, Niccolò da Perugia og Francesco Landini.

Madrigalteksterne er kærlighedsdigte, mens ballata- og caccia-teksterne har mere blandet indhold. Blandt digterne er berømtheder som Giovanni Boccaccio og Francesco Petrarca.

Trecentokomponisterne anvendte deres egen notationsform, der afveg fra ars nova-notationen, men som i begyndelsen af 1400-tallet gik tabt, samtidig med at den italienske musik i almindelighed mistede sin egenart.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif V.S. Balthzersen: trecento i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173940