Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

organum

Oprindelig forfatter FEH Seneste forfatter Redaktionen

organum, (mlat., af gr. organon, se organ), musikalsk genrebetegnelse for en flerstemmig udsættelse af en gregoriansk sang. I visse tidlige kilder bruges ordet om musikinstrumentet orgel, men det skiftede betydning til den flerstemmige satstype. Betegnelsen går tilbage til Musica enchiriadis (Musikalsk håndbog) fra ca. 900, der indeholder de ældste noterede eksempler på vesteuropæisk flerstemmighed. I perioden 900-1250 udvikledes forskellige måder at komponere sådanne organumsatser på, og hos en række af 1200-t.s musikteoretikere omtales en af disse måder som organum purum ('rent organum'); her refererer termen til en musikalsk stil.

Inden for den moderne musikvidenskab er organum som stilbetegnelse systematiseret. I parallelt organum har den gregorianske melodi (vox principalis, 'hovedstemmen') sig selv som andenstemme (vox organalis) sunget en kvart eller kvint dybere. Frit organum afviger fra parallelt organum ved, at frasebegyndelser og -slutninger er i enklang, mens midten af fraserne fortsat bevæger sig parallelt. Både parallelt og frit organum er beskrevet i Musica enchiriadis. I modbevægelsesorganum bevæger modstemmen sig efter princippet: "Når den gregorianske melodi stiger, falder modstemmen og omvendt"; denne kompositionsregel er formuleret af musikteoretikeren Johannes Affligemensis i begyndelsen af 1100-t. I melismatisk organum (organum purum) sættes til hver af den gregorianske melodis toner en hel toneranke (melisme) i fri rytme i modstemmen. Stilen udvikledes i løbet af 1100-t. Den gregorianske melodi benævnes nu tenor, mens modstemmen, som er overstemme, betegnes duplum. Melismatisk organum (organum mensuratum) følger samme princip som organum purum, blot er modstemmen rytmiseret i modalrytmer (se modalnotation). Denne form er lidt senere udviklet end organum purum.

I hele organumgenrens ca. 350 år lange historie var det kun de solistiske dele af den gregorianske sang, man udsatte flerstemmigt, mens de korisk sungne dele fortsat fremførtes enstemmigt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Egeland Hansen: organum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136344